Om vikingatida renskötseln i Njaarke, Jämtland (Holm 2015)

HåHÅ.png

Om vikingatida renskötsel i Njaarke, Jämtland (Holm 2015)

Ur Trading in Viking-Period Scandinavia — A Business Only for a Few? The Jämtland Case

Olof Holm

”There are also traces of settlements in forested areas, where subsistence was probably basedon forest grazing and animal husbandry, hunting, fishing, and gathering. Such settlements are
evidenced by pollen analyses and by graves, sometimes containing bones of sheep or goats (Stedingk and Baudou 2006).
In a mountainous area near Lake Sösjön in present-day Njaarke
sameby, in Kall parish, reindeer breeding in the eleventh century is probably evidenced by hearths,
cooking pits, and pollen analyses (Aronsson 2005). It seems clear that there were several ways of living and expressing cultural belonging and that the inhabitants of the region included not only
sedentary farmers (Welinder 2008, 101, 107, 129; Hansen and Olsen 2014, 97‒ 100).”

Aronsson, Kjell-Åke. 2005. ‘Arkeologiska och paleoekologiska undersökningar av renskötarboplatser’,

I: Fra villreinjakt til reindrift, ed. Oddmund Andersen, Drag: Árran, 109ff.
[Please note: This is the manuscript of an article published in Viking and Medieval Scandinavia,
vol. 11 (2015), 79ff

FINNEFERD – Saepmie, sydsamiska delarna beskrivna på 800-talet e.Kr

Ur Egils Saga (utg 1923) via heimskringla.no

Finmarken er et vidt udstrakt Land; mod Vesten ligger Havet, hvorfra der gaar store Fjorde ind i Landet, ligeledes mod Nord og helt øster om; men mod Syd er Norge; og Finmarken strækker sig i det Indre omtrent lige saa langt mod Syd som Helgeland. Landet er fuldt af Fjældbygder, dels i Dalene, dels ved Søerne; thi i Finmarken er der overordentlig store Søer og omkring dem vide Skovstrækninger; og fra den ene Ende til den anden overskæres det af den høje Fjældkæde Kølen. Da Thorolf nu var kommen øster paa i Kvænland til Kong Faravid, beredte de sig til Toget, fire hundrede Mand stærke, af hvilke Nordmændene udgjorde det ene, og kom frem til Fjældet, hvor de traf paa de Kareler, der havde fejdet paa Kvænerne. Saasnart disse mærkede Ufred, samlede de sig, og drog mod Kvænerne, haabende paa Sejren, som før. Men saasnart Slaget begyndte, gik Nordmændene drabelig frem; deres Skjolde var stærkere, end Kvænernes; Karelerne led et stort Nederlag, og Kong Faravid og Thorolf gjorde et overordentlig stort Bytte, hvorpaa de vendte tilbage til Kvænland. Thorolf forlod Kong Faravid i Venskab, drog ned fra Fjældet til Fjorden Vefsner, og saa til sin Gaard paa Sandnæs. Efter nogen Tid tog han om Vaaren til Torgar, og her hørte han, hvorledes Hilderides Sønner om Vinteren havde været i Trondhjem hos Kong Harald, og hvorledes de paa alle Maader havde søgt at bagvaske ham hos Kongen. Man fortalte ham ogsaa meget om, hvad det egentlig var deres Bagvaskelse gik ud paa. Men Thorolf svarede: »Det er langt fra at Kongen vil fæste Tro til sligt, naar saadan Løgn bliver ham forebragt (thi usandt er det fra Ende til anden), som at jeg vilde svigte ham, der har gjort mig saa meget godt og intet ondt, og det er saa langt fra, at jeg vil tilføje ham nogen Men, om jeg end havde Lejlighed dertil, at jeg langt hellere vil være hans Lensmand, end hedde Konge, naar jeg skal dele denne Værdighed med en anden, der kunde gøre mig til Træl, hvilket Øjeblik han vilde«.

Historiske Fortællinger om Islændernes Færd hjemme og ude
Islandske Sagaer
Egils Saga (ur Kap 14)

eller fortælling om

Egil Skallagrimsson
Efter det Islandske Grundskrift ved N. M. Petersen
4. udgave ved Verner Dahlerup og Finnur Jónsson

Versene ved Olaf Hansen
Gyldendalske Boghandel – Nordisk Forlag
Kjøbenhavn 1923

LÄNKhttp://heimskringla.no/wiki/Egils_Saga

Diskussion om var Thorolv höll till: 
https://no.wikisource.org/wiki/Side:Norges_land_og_folk_-_Finmarkens_amt_2.djvu/686


Illustration: St. kevin, ungefärligen samtida iriskt helgon